Mandag d. 23. april kl. 19.30 er der forestilling på Holstebro Bibliotek.
Onsdag d. 25. april kl. 19.30 er der forestilling i Sdr. Nærå Kirke på Fyn.
Onsdag d. 22. februar 2012 er det nøjagtig en måned siden, at jeg brækkede min højre skulder og albue på en glat flise i Aalborg. Mit barnebarn sagde, at jeg brækkede mig. For at fejre månedsdagen, tager jeg til Lundum/Hansted Kirke, Stængervej 1, Horsens. Her vil jeg fortælle og spille om "Den første Kærlighed."
Hvis armen holder, vil det herefter i løbet af marts måned bare køre derud ad. Se min kalender.
Desværre var uheldet ude efter mig her forleden. D. 22. januar (2012) faldt jeg på et isglat fortov og brækkede min højre skulder og albue. Så den står på pause i en periode. Det virker imidlertid som om, at det gror planmæssig sammen. Jeg har måttet aflyse en stribe arrangementer, februar og marts er min højsæson. Imidlertid er jeg i fuld sving med at booke til sæson 2012/13, så lad mig bare høre fra dig. Der er masser at byde på, både indenfor det musikmæssige og det fortællemæssige.
Lang Linken og TrioTinus er toptunede til både koncert og bal.
På det fortællemæssige område har jeg travlt med optrædener over hele landet. Den musikalske fortælleforestilling "Erindringens Si" med Lisbeth Øster Müller og mig blev godkendt til refusion for de næste 5 sæsoner af Kunstrådet i okt. 2011. Nu er vi klar til at booke sæson 2012/13.
TIRSDAG D. 29. MARTS 2011 FIK JEG DJBFA' S HÆDERSPRIS. DET SKETE VED EN HÆDERSPRISFEST PÅ ODD FELLOW PALÆET I KØBENHAVN.
DJBFA er en forening af komponister og tekstforfattere indenfor jazz, beat og folk. At få en hæderspris fra ens superdygtige kolleger føles meget ærefuldt, og jeg kan ikke skjule min glæde over det.
Prisen er en fest, en tale, en statuette og en check på 25.000 kr.
ONSDAG D. 30. MARTS 2011 HAVDE LISBETH ØSTER MÜLLER OG JEG PREMIERE PÅ EN NY MUSIKALSK FORTÆLLEFORESTILLING MED TITLEN: "ERINDRINGENS SI"
Det foregik i Thomas Kingos Kirke i Odense og tilbagemeldingerne var overvældende positive. Vi er nu klar til at tage på landevejen med "ERINDRINGENS SI". Kontakt mig for information og aftale.
Der kommer mere senere på denne side om forestillingen.
Se TV2/Fyns portrætudsendelse her: www.tv2fyn.dk/video/24617
