På denne side kan du finde:
1) Historiefortællingens overskrifter.
2) Hvilke steder og sammenhænge har jeg været i med Fortælling/Musik solo.
3) Nogle anmeldelser og tilbagemeldinger.
Booking hos:
Carl Erik Lundgaard
Grøsholmvænget 6 st. 5610 Assens
tlf. 21704734
mail: ce@cemusik.dk
-eller mail via kontakt på denne hjemmeside
Om fortællestoffet.
Mit fortællestof henter jeg frem ved at kigge mig tilbage over skulderen. Alle fortællinger tager udgangspunkt i virkeligheden, men når man kigger baglæns, er det ikke virkelighedens facts der er interessante. I stedet for en fast fremadskridende kronologi er det nu følelser, ideer, personer, billeder etc. som kæder hændelser sammen. Der opstår nye sammenhænge, nye opdagelser, ja det viser sig, at virkeligheden pludselig bliver en anden. Den fjerner sig på den ene side fra det rent faktuelle og nærmer sig på den anden side sandheden. Livets underside bliver mere og mere tydelig og oversiden bliver mere og mere ligegyldig.Om musikken.
Jeg har spillet på harmonika siden jeg var 9-10 år. Siden jeg var 14 har jeg spillet offentligt for et publikum. De sidste ca. 25 år har jeg været helprofessionel musiker. Musikken har således næsten hele mit liv været som en del af den luft jeg indånder. Sådan er det også når jeg fortæller. Musikken er med. Toner og ord rammer forskellige strenge i sindet, de fremhæver hinanden, og de klinger sammen. Min musik er egenkomponerede numre eller stykker fra mit folkemusikalske repertoire, hvis det da ikke lige er en gammel schlager.
Historierne.
Fortællestoffet og musikken udgør et hele. Jeg har en lang række fortællespor. De vigtigste er:
1. Fra poliopatient til professionel musiker.
Da jeg som 3-årig blev lam i højre arm og skulder, stod der ikke skrevet på min dagsorden, at jeg skulle blive professionel harmonikaspiller, turnere i den halve verden og blive studielektor på Det Fynske Musikkonservatorium. Historien, som bliver suppleret med musik på mine 4 små håndbyggede træ-harmonikaer, er både overraskende, akavet, alvorlig, stærkt humoristisk, almenmenneskelig og billeddannende.
2. Den første kærlighed.
Alle genvordighederne med at finde ud af forholdet til det modsatte køn svarede slet ikke til de forestillinger, som havde sneget sig ind i ens sind. Historien, igen spækket med sange og musik, har klangbund hos alle, som har været søgende barn og ung. Det er pinefuldt, frydefuldt, akavet , lystigt og helt ubærligt.
3. En emigrationshistorie.
Som 4 årig emigrerede jeg sammen med min familie fra det barske brunkulsområde ved Brande i Jylland til det smilende Fyn. Familien måtte først splittes og blev siden familiesammenført. I starten smilede Fyn overhovedet ikke, men det blev bedre efterhånden som vi lærte sproget. En helt ny indfaldsvinkel til det at være dansker. Historien udvikler sig i samklang med toner fra de små træ harmonikaer.
4. De gamle spillemænd og fortællere.
Efter at jeg som 4-årig emigrerede fra det barske Jylland til det smilende Fyn, blev musik en stadigt voksende del af mit liv. Bag mig rejser sig et voldsomt landskab af oplevelser, billeder, følelser og musik fra et heftigt liv med dansk folkemusik. Landskabet er befolket med gamle spillemænd, ægte originaler og store fortællere. Historierne florerer og musikken klinger.
5. De fire helte.
Jeg har fire helte. Den første var en lille indisk læge, som via sin store menneskeforståelse ændrede mit liv. Den anden var en lille frøken, som levede af fransk vask og strygning. Også hun ændrede mit liv uden de store armbevægelser. Min tredje helt var truckfører på Haustrups Fabriker i Odense og blev min harmonikalærer. Uden han vidste det, ændrede han fuldstændig mit liv. Min fjerde helt var den vilde spillemand Ewald Thomsen, hvis gavmilde og krævende attitude ændrede mit liv. Jeg fik aldrig sagt til dem, at de var mine helte. Ærgerligt for mig, men rigtige helte går ikke op i den slags.
Her har jeg fortalt siden starten i efteråret 2009:
FOF: Skagen, Sæby, Frederikshavn, Hjørring, Vrå, Slagelse (3), Korsør (2), Næstved, Haslev, Vordingborg, Horsens (12), Odense, Herning (2), Ålborg (2), Køge, Vemmelev, Kolding,
Kirke-og menighedsarrangementer: Hans Tausens Kirke i Odense (2), Nr. Broby, Ringe, Føns, Ravnebjerg, Verninge, Munkebjerg Kirke i Odense, Kjellerup Valgmenighed, Egense, Hans Egede Kirke i Ålborg, Tune, Lundum/Hansted Kirke, Horsens (2), Torsted Kirke, Horsens (2), Tyrsted/Uth Kirke, Horsens (2), Frelser/Kippervig Kirke, Horsens (2), Kloster Kirken, Horsens (2), Sønderbro Kirke, Horsens (2)
Ældresagen: Vejle, Randers, Lyngby-Tårbæk, Søndersø, Børkop, Greve, Høje Tåatrup, Middelfart, Lemvig,
OK-klubber: Silkeborg (3), Haderslev (3), Præstø, Ølstykke, Årslev, Kolding,
AOF: (seniorarrangementer): Randers, Slagelse, Bramming, Ribe, Gladsaxe, Vejen, Esbjerg,
Dagcentre, pensionistforeninger m. v.: Provstegårdshjemmet i Odense (2), Herfølge Pensionistforening, Espe Pensionistgymnastik, Danske Banks Pensionister, Horsenskredsen Pensionistsammenslutning, Dagcenter Skrænten i Sønderborg, Rosenlundcentret i Snejbjerg, Fangel Pensionistforening, Seniorklub i Ikast, Fraugde Pensionistforening, Videbæk Pensionistforening, Aktivistklubben i Hammel, Lemvig Onsdagsklub, Alderslyst i Silkeborg, Granly Aktivitetscenter, Assens, Herningegnens Pensionistforening, Odense Lærerforenings Pensionistklub, Klub 92 i Vamdrup, Rådhuskælderen Venner i Tommerup, Knudepunktet i Vejen,
Andre: Kulcafeen i København, Mimeteatret Odense (4), Gyngen Århus, Nymark Harmonikaklub, Foreningen ”Kvinder over 40”, Krogerup Højskole (2), Hjallese Folkedansere, Ringe Husholdningskreds, Folkeuniversitet Hadsund, Folkeuniversitet Fåborg, Nyreforeningen, Fyns Familielandbrug, Kulturklub i Faxe, Tidens Kvinder i Hammerum, Højby Foredragsforening,
Fortælleforestillingen ”Erindringens Si”: Thomas Kingos Kirke i Odense, Holbæk Teater, Aasen Teater, Verninge Husflidsforening, Sdr, Nærå Kirke, Holstebro Bibliotek.
Nogle anmeldelser og tilbagemeldinger.
Kære Carl Erik Lundgaard. Tak for en fantastisk morsom og dejlig eftermiddag du gav os med din levende måde at fortælle på og din evne til at levendegøre de personer, du fortalte om . Det var utrolig morsomt, og jeg fik en masse tilkendegivelser fra medlemmerne om, hvor morsomt de havde haft det. Det var lige før, at du glemte at spille, hvilket jeg tror du også kunne have gjort til topkarakter. Håber du er godt hjemme på Fyn, og måske kan du komme en anden gang og fortælle om dine "hængepartier!, som vi må have til gode.
Hermed rigtig mange hilsner fra os her i OK-klubben i Præstø.
vh Ellen Christiansen
Fra Folkebladet, Årup, d. 17/1-2012
EN LIVSBEKRÆFTENDE OPLEVELSE.
Det var en super god oplevelse vi fik onsdag formiddag her på Granly Aktivitetscenter. Til ”Syng-Hyg-Lyt” kom Carl Erik Lundgaard, og på en så livsbekræftende måde fortalte han om sit livs labyrint krydret med musik fra sin harmonika. Det var super godt. Der er mellem, at jeg har grinet så meget, men også med en tåre i øjenkrogen af alvoren. At se og høre en person med et stort handicap være så levende og , er noget der giver mig stor glæde, og jeg er sikker på at de mange der var mødt op er enige med mig. Tusind tak for en god dag.
Kaj Lambertsen, formand for Brugerrådet, Granly Aktivitetscenter.
Hej Carl Erik Lundgaard. Allerførst vil jeg sige tak for en berigende eftermiddag i OK-klubben i Haderslev i forrige uge.
Dit foredrag har gjort stor indtryk på mig og jeg har fortalt min kæreste om dit liv med polio og livet med harmonikaen , din lamme arm til trods.
Her til aften hørte jeg på TV-syd, at de havde en udsendelse med dig, så jeg kaldte på xxxx (min kæreste) og sammen så vi den halve time.
Det er så dejlig positiv, at der findes mennesker som dig, der kan få øjnene til at stråle på dem der hører på dig, om det så er via TV.
Jørn var meget optaget af din måde at fortælle på. hvilket jeg udmærket forstår.
Mange varme hilsener
Martha Mikkelsen
Kære Carl Erik Lundgaard. Denne lille hilsen for at sige dig mange tak for din meget engagerede, underholdende og berigende fortælle- og spilleoptræden idag. Stemningen var, som du forhåbentlig mærkede, helt i top.
Jeg glæder mig rigtig meget til gensyn og genhør i Ryslinge.
De bedste hilsnener.
Birthe, Motionisterne i Espe
Og hvor er det godt, at du har din musik til at lime sammen og illustrere med. Musik er bare så godt.
Du har en vidunderlig energisk fortælleform. Og modig. Du går s'gu til folk. Tror på, at det du har oplevet, osse har betydning for os andre. For selvfølgelig har det det. Det er dejligt, når man oplever mennesker, der har evner til at give mæle og udtryk til almindelige menneskelige følelser.
Charles (efter optræden i Hans Tausens Kirke, Odense)
Fra fortælleaften på Mimeteatret i Odense.
Sæsonens første fortæller var Carl Erik Lundgaard, der mest arbejder med folkelig musik på alle planer. Men denne torsdag aften drejede det sig om en fortælling, hvor oplevelser fra en barndom i halvtredserne blev gjort levende. Der blev fortalt om en lille dreng, som havde alle odds imod sig men alligevel kom igennem med hjælp fra en indisk læge, en klog og beslutsom mor og senere en meget dygtig musiklærer. Og så selvfølgelig på grund af knægtens store musikalitet. Men dette sidste sagde Carl Erik ikke noget om. I stedet spillede han for os. Efterfølgende lød der mange rosende ord fra publikum om endnu en spændende aften i det dejlige Mimeteater:
"En stor fornøjelse og en ekstraordinær oplevelse at være arrangør af så helstøbt en forestilling. CE er engageret, grundig og regulær."
"Jeg kunne have siddet en time mere uden at miste koncentrationen. Man havde det godt i samvær med CE. Han fortalte levende i skarpt huskede detaljer"
"Det kom indefra. Der var sjæl i hans fortælling. CE fortæller oplevelser set med barnets øjne og spiller vidunderlig musik!"
"CE har iagttaget alt i detaljer og har tilegnet sig kunsten hengivent, beslutsomt og taknemmeligt. En kunstner med meget på sit fortællerhjerte."
"Humoristisk og personligt. Havde os helt ude på kanten af stolen."
"Muntert men med dybde. Noget at tænke over. En fantastisk underholder."
"Befriende at grine. Jeg var stresset, da jeg kom og lettet, da jeg kørte hjem. CE's historier er sande med mange enkeltheder, som han får noget ud af og uden at gå i detaljer med alt det fortrædelige."
"Han er go' du! Han løfter det peronlige ud af det private, så det bliver relevant for alle at høre det. Givende!"
"En formidabel harmonikaspiller og en underholdende og medrivende fortæller med stort glimt i øjet. Både CE's musik og hans fortællinger tryllebandt mig. Jeg kan kun sige lige som børnene: "En gang til – mere!"
Det er store ord fra erfarne fortællere, men sådan kan det gå, når Mimeteatret og Odense Fortællekreds får besøg af Carl Erik Lundgaard, musikeren og fortælleren af Guds nåde.
Eli Rasmussen, Odense Fortællekreds
.jpg)
